Vælg sprog:
English
I Danmark laves der nu telemedicinske forsøg med videokonsultationer for almen praksis i regi af MedCom. I Norge er man kommet et skridt længere. Her er man kommet godt i gang med videokonsultationer i almen praksis. Det er også et udtalt politisk mål af den nuværende regering, at norske praktiserende læger skal tilbyde konsultation over video. Den Norske Legeforening og Helsedepartementet har derfor indgået i et samarbejde om at etablere takster, således at lægerne har et økonomisk intensiv til at levere videokonsultation til borgerne.
Video kan være et nyttigt værktøj i almen praksis, hvor lægerne allerede har en relation til patienten og kender deres sundhedsjournal. I en artikel fra Sundhedspolitisk Tidsskrift (januar 2019) udtaler praktiserende læge Jannik Falhof, Lægefællesskabet i Grenaa at "Der er rigtig mange ting, vi sagtens kunne afklare med en videokonsultation". Han mener også at patienterne er mindre skeptiske over for telemedicinske løsninger, end de praktiserende læger generelt er.
Artiklen uddyber videre at:
Blandt nogle af de situationer, som Jannik Falhof mener kan løses ved hjælp af eksempelvis videosamtaler, er kontroller og svar fra lægen, som kan klares via skærmen på en mobiltelefon. Fordelene tæller blandt andet, at patienten sparer tid og ressourcer, når han eller hun ikke skal rejse fra hjemmeadressen eller forlade sin potentielle arbejdsplads for at besøge lægens praksis. I tillæg kan den praktiserende læges tid bruges mere effektivt.
Falhof taler om de manglende ressourcer i almen praksis:
Det handler om, at vi har relativt få ressourcer, fordi vi er for få læger. Derfor bliver vi nødt til at bruge vores ressourcer målrettet. Og i den forbindelse er telemedicinske løsninger et godt bud på, hvordan man kan bruge lægernes faglighed konstruktivt
Set fra et vores side, på udviklingen i Norge, bør man i høj grad være kritisk til nye videokonsultations initiativer leveret af private aktører.
Det norske Helsedirektoratet og Direktoratet for e-helse har i en rapport opsummeret hvilke tilfælde som særlig godt vil egne sig til videokonsultationer, baseret på interview med praktiserende læger og læger med erfaring fra videokonsultationer. I afsnittet under kan du se gode eksempler på problemstillinger som ifølge rapporten egner sig til videokonsultation. Du kan læse mere om medicinsk forsvarlighed og videokonsultationer.
Det er gerne denne type videokonsultationer praktiserende læger først tager i brug, og i rapporten nævnes der som eksempel lægeerklæringer til patienter, som lægen godt kender, og opfølgning af patienter eller samtaler med pårørende samt rådgivning eksempelvis om rygestop eller kosthold, kan gerne gøres på video.
Petter Brelin, leder i Norsk Forening for Allmennmedisin (NFA), fremhæver opfølgning og vejledning som specielt er egnet for videokonsultationer. På NUFA den 31. januar 2019 trækker han eksempelvis frem opfølgning af KOL-patienter og opfølgning af sygemeldte patienter. Det er en forudsætning at almen lægen får anledning til at sygemelde egne patienter over video, når de vurderer det som forsvarligt.
Dette kan være relativt simple medicinske problemstillinger, men hvor det for patienten kan være til stor gavn, at tale med sin læge fordi patienten oplever bivirkninger eller har spørgsmål i forbindelse med ændringer eller fornyelse af enkelte recepter.
Enkelte patienter kan have lettere ved at åbne sig op og tale mere frit over video, fortæller lægerne i rapporten. Det kan også sænke tærsklen for at tage kontakt, for eksempel kan unge voksne tidligere opsøge deres læge, hvis de oplever psykiske udfordringer.
Patienter med stort behov for opfølgning, hvor det af forskellige grunde er krævende for dem at fysisk at møde lægen til konsultation, kan videokonsultationer lette hverdage for patienten og være med til at undgå belastningen ved transport til lægen.
Patienter med stor smittefare, som eksempelvis kun har behov for sygefravær, bør hellere mødes over video for at reducere smittefaren for andre patienter og sundhedspersonale.
Nogle gange kan det giver god mening at observere patienten derhjemme, eksempelvis at se et barn i naturlig leg. Enkelte patienter vil også blive stressede af selve situationen ved lægekonsultationen og være mere afslappede når de kan tale med lægen hjemmefra eller fra et stille lokale på arbejde.
I rapporten konkluderer de også, at man i videokonsultation i nogle tilfælde kan foretage nemme vurderinger, for eksempel af smertepåvirkning, respirationsfrekvens, udslæt og hævelser.
Det, man i udgangspunktet troede skulle være en enkel afklaring, kan vise sig at være kompleks. I sådanne tilfælde kan det være rart at se hinanden i øjnene og have bedre tid til konsultationen.
I en videokonsultation kan både lægen og patienten nemt stille opfølgningsspørgsmål. De nonverbale aspekter, som er så vigtige for god kommunikation og relationsopbygning mellem lægen og patient, kommer også frem.
Petter Brelin i NFA siger norske praktiserende læger oplever skriftlige konsultationer som mindre nyttige, særlig fordi det er svært at stille de rigtige spørgsmål. Det giver lav diagnostisk præcision. Nogle beskeder (på emailkonsultation) til patienten oplever de norske praktiserende læger som både effektive og nyttige, siden det sjældent indebærer udveksling af information, men snarere instruktioner.
Det norske Helsedirektoratet og Direktoratet for e-helse anslår i rapporten at videokonsultationer i fremtiden kan udgøre 15-20% af alle konsultationer i almen lægepraksis. Dette estimat baserer de blandt andet på dybdeinterview med praktiserende læger som laver videokonsultationer, samt erfaringer fra Sverige, Danmark og private aktører.
De norske praktiserende læger, som styrelserne har interviewet i rapporten fortæller at de oplever videokonsultationerne som en værdifuld og god konsultationsmetode både for behandler og patient. De anser det som en fordel at kende patienten i forvejen, inden man benytter sig af videokonsultation, og de deler dermed NFAs syn.
Det er et godt princip at starte konsultationen med at afklare med den pågældende patient, at de er i et lokale, hvor de frit kan tale om deres udfordringer og bekymringer. Det kan også være smart at afslutte med opsummerende spørgsmål, eksempelvis om patienten har noget de ønsker at tilføje eller om der er andre ting patienten tænker kan have betydning for tilstanden.